Aarhus Mountainbike Challenge 2019

Sted: Aarhus Motion - Tangkrogen
Tid: søndag den 22. september // klokken 11.00
Pris: 259 - 455 kroner
Billetter

AARHUS MOUNTAINBIKE CHALLENGE – DANMARKS FEDESTE MTB LØB

Vi har fundet de bedste spor og pakket dem ind i et professionelt setup, hvor intet er overladt til tilfældighederne. I mål sørger vi for råhygge med pølser og øl eller cola, så I kan nyde frugterne af jeres hårde arbejde og fortælle røverhistorier fra skoven.

 

FLOW

Vi elsker spor med et lækkert flow og vores mountainbike crew har gennemtrawlet samtlige stier/spor i Aarhus. Resultatet er to ruter, som er designet til at give deltagerne mest muligt flow og selvfølgelig en masse teknik og lidt tons.

Ruterne er sirligt afmærket. Store gule skilte, små orange flag og afspærringsbånd sørger for, at du hele tiden er på rette vej. Vi lover dig, at du ikke kører forkert. Begge ruter er sat sammen på en måde, så der både kan være genkendelser og noget nyt for tidligere deltagere eller for ”kendere” af Marselisborg skoven.

Der køres både på de officielle mtb-spor og på skovstier – sidstnævnte bruges primært til at binde MTB sporene sammen.

 

ØL/COLA, GRILLPØLSER OG RØVERHISTORIER

Vi har et knivskarpt setup klar til jer fra start til mål! Tangkrogen, der danner rammen om både start og mål, ligger fantastisk i udkanten af Aarhus med kun 2 km til sporet. Før start kan I tanke energi, og mekanikere står klar til at give jeres cykler et sidste tjek.

I mål står vi klar til at tage imod jer, når I krydser målstregen. Vi byder på en øl eller cola og en grillpølse til jer alle og med borde og bænke klar til jer alle, så I kan samle jeres team, fortælle hvem der var vildest, mest uheldig, hurtigst og lækrest ude på ruten

 

RELOAD & DEPOTER

Vi har teamet op med SIS Energy og en flok top-tunede officials til de to depoter, så alle kan blive forplejet i hoved og r..

Vi skal i hvert fald nok sørge for, at det ikke er depoternes skyld, hvis I skulle gå kolde på ruten.

På 55eren er der 3 depoter. Ved 15 km, 36 km, og ved 45 km.

På 25eren er der 1 depot ved 15 km, lige efter den hårde del – så du er flyvende på hjemturen.

Fyld drikkedunke, drikkeblærer, maver, munde… bare fyld op.
Reload – fuld skrald videre.

 

2 RUTER: 25’EREN & 55’EREN

– Velassortederede væskedepoter på ruten med vand, SIS energidrik samt energi-produkter og mekaniker-grej.

– Garderobe i start/mål-område

– Gratis mekaniker-tjek før start på Tangkrogen

– Gratis cykelvask i mål

– Øl / Cola og grill-pølser til alle deltagere

– Frisk frugt

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Tasting I Mad & Vin
Magasin Aarhus // torsdag den 4. juni // klokken 13.00 //
Kom til Tasting Days I Mad & Vin i Magasin Aarhus!   Mad&Vin i Magasin Aarhus inviterer dig til lækre og lærerige Tasting Days.Her har du mulighed for at møde vores mange kreative…
Billetter
Tir Na Nogs Quiz Night
Tir Na Nog // torsdag den 4. juni // klokken 21.00 // 0 kroner
Make sure you join our weekly Pub Quiz. Going strong since we opened in 2004 the Quiz is alway sure to fill every seat in The Tap Room.   :: No reservations or booking seats :: ::…
Gratis
Fars Dag – En Hyldest til Alle Fædre
Norsmindekro // fredag den 5. juni // klokken 12.00 // 358 - 458 kroner
Hvad gør en mand mere tilpas end god mad?! Nej vel, og derfor har chefkokken til denne dag kreeret en menu lige efter enhver Fars smag med masser af saft og kraft tilsat passende m…
Billetter

Tilmeld nyhedsbrev