Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

11. september 2021
Kl. 18.00 - 21.00

Comedy Ballroom

Der er lagt i ovnen til årets comedy-brag når Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Ruben Søltoft, Mark Le Fêvre og Kasper Gross i oktober 2020 inviterer til Comedy Ballroom.

Kom og oplev fem af landets absolut bedste komikere på én og samme aften. Hver af dem har 25 minutter til at give den sit bedste skud, så du kan roligt forberede dig på en syndflod af snappy pointer, knivskarp timing og jokes i særklasse. Tre år har det taget at stable Comedy Ballroom Tour på benene. For det er mildest talt nogle travle herrer, der alle er booket langt frem i tiden. Hver har sine respektive one-man turneer, TV shows og
filmoptagelser. Men det er nu lykkedes at samle de største komikere til fire eksklusive aftener med comedy i nogle af Danmarks smukkeste sale i efteråret 2020.

Det bliver skarpt og en helt igennem forrygende måde at opleve stand-up på. Hvis du ikke vil gå glip af en sjælden mulighed for at opleve cremen af dansk comedy samlet på bare ét sted.

Det glæder os at kunne præsentere:

Lars Hjortshøj er en af de bedste performere og ypperste komikere, vi har herhjemme. Han er kendt for alt lige fra TV, radio og film, men det er nu altid stand-up, der har været omdrejningspunktet for hans karriere. Hans unikke personlighed på scenen, kombineret med et kæmpetalent for at skrive og levere jokes, hiver ham op i en klasse helt for sig.

Thomas Warberg har i efteråret 2019 været landet rundt med sit anmelderroste one-man show ”Perfektion, overskud & andre lorteord”. Warberg har i de seneste år lagt sig i spidsen som en af landets absolut skarpeste og teknisk overlegne komikere. Thomas går altid direkte efter
comedy’ens sjæl: Det latterligt sjove – uden indpakning og fine fornemmelser.

Ruben Søltoft og hans unikke og finurligt komiske talent har været stærkt efterspurgt siden han gjorde sin debut på den danske stand-up scene. Den talentfulde og charmerende komiker har været rundt i landet med hele to one-man shows. Hans seneste show ”Ting Fra Min Mund” har solgt over 40.000 billetter og har trukket fulde huse over det meste af landet.

Mark Le Fêvre har på rekordtid etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte komikere. Han blev et landfænomen, da han kickstartede sin karriere med internet-sketches. Mark har siden koncentreret sig om sine præstationer på scenen, hvilket kulminerede i det anmelderroste debutshow “Bøvl”, der landede ham en nominering som “Årets Komiker 2019”.

Kasper Gross er aktuel med den anmelderroste TV2 ZULU-serie ”Minkavlerne”, som han har skrevet sammen med kollegaen Jonas Mogensen. Måske kender du ham også fra TV2s serie “Er vi der ikke snart?”, eller som fast opvarmer på Tobias Dybvads tour “Er det ikke dig fra Dybvad?”.
Med sådan et CV er det heller ikke underligt, at han i 2017 var nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla.

Varighed: 3 timer inkl. pause

Arrangør: Freshman ApS

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus