Dissing, Dissing, Las & Dissing

Sted: Fuglsøcentret
Tid: lørdag den 26. maj // klokken 17.30
Pris: 295 - 1545 kroner
Billetter

Povl Dissing er nok det nærmeste, man kan komme den nationale stemme, for få er deres danskhed så bevidst i deres kunst og udtryk som han. Der er således løbet meget vand igennem åen, siden Dissing begyndte at optræde i 1960´erne og dengang måtte have en bodyguard med på job – af frygt for at få øretæver af publikum, som troede, at han tog pis på det nationale arvesølv, når han fortolkede gamle danske sange som Lille Anna og Gi’ mig en hest, mor

 

Gennem et halvt århundrede har vi kendt og elsket Povl Dissings sange om livet og hverdagen, blandt andet som det kom til udtryk i hans samarbejde med digteren Benny Andersen. Adskillige er de sange, der er endt i Højskolesangbogen som en blåstemplet del af den danske sangskat, og barn som voksen har nynnet med, når Nina gik i bad eller Den grimmeste mand i byen kørte sig en tur.

 

Povl Dissing er et brand og i 2015 kunne han fejre sit 50 års jubilæum.

Gennem mere end ti år har Povl Dissing og sønner (og Las Nissen) spillet koncerter og skabt album sammen. På tværs af generationer har de fire musikere sammen skabt fornem dansksproget vise- og folkemusik med blues og rockreferencer. De fire mestrer sammen at formidle iørefaldende og originale sange, der forener tekst og musik i veloplagte koncerter. Nu har kvartetten også taget Povls gamle sange på repertoiret og det er noget, der falder i publikums smag! Det viser sig at…

”Tingel tangel manden” befinder sig stadig iblandt os

”Elle-sælle-fanten” er ikke uddød endnu

”Den grimmeste mand” kører stadig rundt i byen i sin jaguar

Og der bliver ved med at være kun ”25 minutter endnu ” selvom tiden for længst er gået…..

 

 Povl Dissing og sønner forener generationerne

Selvom der har sneget sig et enkelt ‘Las’ ind i bandnavnet, synes betydningen af Povl Dissing og sønner ikke at være af mindre indhold. Sammen med Las Nissen har Rasmus og Jonas Dissing været sønnerne, der sammen med farmand Povl, har givet en både forfriskende og ungdommelig vitaminindstrøjtning til musik skabt på tværs af generationer. Sammen har de fire musikere ført Dissing-slægtens fornemmelse for dansksproget vise- og folkemusik videre og samlet generationer med hver deres unikke musikalske talenter.

 

En aften i Povl Dissings selskab er altid en god aften!

“Den efterhånden 76-årige og stadig hårdtarbejdende Dissing besidder også i dag en stemme, et nærvær og en varme, der gør ham til et unikum på den danske musikscene. Har man aldrig oplevet den skæve skjald før, er det mildest talt på tide. Sådan en som ham kommer aldrig igen. Og at høre ham stå der og synge en af de smukkeste dansksprogede kærlighedssange nogensinde, ’Snehvidekys’, var et af mine store Skanderborg-øjeblikke – ikke bare i år, men til alle tider” Henrik Queitsch, Ekstra Bladet, august 2014

Povl Dissing – vokal

Rasmus Dissing – tangenter og kor

Las Nissen – guitarer og kor

Jonas Dissing – mundharpe, guitar og kor

 

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Dannelsens fremtid
Testrup Højskole // mandag den 25. juni // klokken 15.00 // 2.000 - 5.200 kroner
Hvad er dannelse? Hvad er værdien af dannelse? Hvad er dens fremtid? De tre spørgsmål stiller vi til en række prominente forskere og debattører. Vi tager livtag med det ombejlede o…
Billetter
Madskole om vilde råvarer
Skolekøkkenet // mandag den 25. juni // klokken 16.30 // 100
Der er få pladser tilbage på de to sidste madskoler Smag på Aarhus holder sam- men med FOF i dette forår. Det handler om strandens og sommerens vilde urter brugt i køkkenet.   Opsk…
Billetter
Smag På Aarhus – Mad Med Sæsonens Råvarer
FOF Aarhus // mandag den 25. juni // klokken 16.30 // 100 kroner
Få nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor vi sammen laver mad med naturens vilde råvarer. På menuen finder du blandt andet havets lækkerier: tang, muslinger og blæksprutter. Andre…
Billetter
Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet