Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4. september 2020
Kl. 20.00

Fed Fredag: KATO og FOOL

I 2007 indspillede KATO sit første nr. 1 hit i Danmark, “My House”. Selvom han startede på toppen af hitlisterne, havde han ingen idé om hvilken rejse han havde indledt. Siden da har KATOs udgivelser sammenlagt opnået mere end 40 guld- og platincertificeringer og han er blevet tildelt 10 priser fra Danish Deejay Awards, 3 GAFFA statuetter, 1 Zulu award, samt 1 statuette fra Danish Music Awards.

KATOs debutalbum “Discolized” indeholdt flere store lokale hits, som bl.a. ”Hey Shorty” og ”Desert Walk”; Sange som banede vejen for optrædener på de største danske festivaler, hvilket gjorde ham til den første DJ-headliner i dansk musikhistorie.

 

Filosofien og styrken i KATOs musik har altid været at kombinere genrer, men med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale og en nysgerrighed for at opdage udviklende trends i musikken. Opskriften har holdt multitalentet siddende på toppen af den danske klubtrone fra begyndelsen af karrieren, som DJ, kunstner, producer og remixer. Da det gik vildest for sig i 2012, var KATO på den ene eller anden måde involveret i mindst ét dansk #1 hit i måneden.

Ved siden af den store udgivelsesmæssige succes, er KATO også̊ uden sammenligning, den mest banebrydende og nytænkende forgangsmand, for hele DJ-genren i Danmark. Ud over at headline på danske festivaler som Smukfest, Skive Festival og Grøn Koncert, blev KATO den første danske DJ som headlinede sin egen indendørs turné i 2011. Siden da har KATO headlinet 2 nationale indendørs tours.

 

Duoen FOOL er det lykkelige ægteskab mellem to kompromisløse excentrikere – illustreret af deres mere end 50 millioner streams. De har fundet sammen med et ønske om at skabe sange, der betyder noget. Sange, hvor ordene og lydene skifter farve, som når man drejer et prisme mod solen.

Singlerne ’Strapped’, ’Worry’ og ’Outcast’ kanonerede FOOL ud til de musiksultne. Til sammen har de tre sange streamet mere end 50 millioner gange, og efter blot et par koncerter stod FOOL pludselig over 18.000 ellevilde publikummer på Roskilde Festival.

For FOOL giver en oplevelser, der både løfter op og skaber rum til eftertanke.

 

”Vi tør godt fucke med stemninger og budskaber, som bryder med hinanden. Hvis noget bliver entydigt, bliver det kedeligt,” siger produceren Jabs.

Nu er duoen klar til at tage deres sange med på turné. Og måske kan det feststemte publikum endda være heldige at høre nogle af de nye sange.

OBS! Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til Fed Fredag.

 

Finder sted: Tivoli Friheden A/S