Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. september 2020
Kl. 20.15

Full Moon Run 2020

Skoven er buldrende mørk. Det eneste du sigter imod er lyset fra pandelampen foran dig, mens du løber langs havet i fuldmånens skær. Dine sanser er skærpede, skovens lyde er tydelige og du kan høre en puslen i krattet. Forude kan du ane en allé af lys, der får skoven til at åbne sig op og kaste et hyggeligt skær over skovens tætte stammer. Et øjeblik efter er lyset væk og du er igen omgivet af skovens mørke, lyden af trampende løbesko og en pustende vejrtrækning. 

 

HVAD ER FULL MOON RUN?

Full Moon Run henvender sig til dig, der ønsker en anderledes og unik løbeoplevelse. Løbet skydes i gang, når mørket er faldet på, og når fuldmånen står på sit højeste. Løb igennem mørket med din pandelampe og lad dig forføre af naturens stilhed kombineret med lyselementer, der viser dig vej gennem mørket på en 5 kilometer strækning gennem skov og langs havet.

 

LØB I MØRKE 

Sammen med startnummeret får du udleveret knæklys, der fx kan sættes om armen. Knæklysene giver en fantastisk lyseffekt på skovens mørke stier, og du vil på den måde hele tiden kunne følge de andre løbere. Har du andre finurlige lyselementer liggende derhjemme, fx lommelygter, juletræskæder, cykellygter eller reflekser, så tag det dem endelig på eller med.
Når alle løbere har passeret målstregen og fuldmånen står allerhøjest byder vi på en forfriskning i form af noget at drikke samt noget let at spise.

 

ET UHYGGELIGT TVIST

Full Moon Run er mere end 5 km med flotte knæklys og fuldmånen, som smukt hænger ude i horisonten. Vi har krydret løbet med lidt uhygge, så du vil møde udklædte mennesker, uhyggelige rekvisitter, vanvittige lyde og meget mere. Du vil helt sikkert få pulsen op, og det er ikke kun, fordi du er ude at løbe!

 

MARSELISBORG SKOVEN  

Marselisborg skoven er et skovbælte på 7 km., som strækker sig langs kysten og ligger meget tæt på byen. Skovområdet er fyldt med små stier, som byder på kuperet terræn og dybe slugter. Kombinationen af skov, kuperet terræn og hav giver en spændende løbeoplevelse, meget tæt på byen. Start og slut er på græsarealet foran Hotel Helnan.

Vi garanterer et spændende og unikt løb med elementer, som du ikke har oplevet før.

 

DETTE FÅR DU:

  • Unik løberute i mørket med et strejf af uhygge
  • Startnummer inkl. knæklys
  • Let forplejning og drikkelse i mål
  • Underholdning
  • Et hyggeligt målområde lige ved havet

 

PRAKTISK INFORMATION

Lokation: Græsarealet foran Hotel Helnan ved Strandvejen, Aarhus C

Distancer: 5 km.

Pris: 165,- kr. Ex. administrationsgebyr kr. 10,-

Antal deltagere: Max 8000 deltagere.

OBS: Der er ikke tidtagning til dette event og der vil ikke være en præmieoverrækkelse.

 

Vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Hold dig opdateret her.