Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

27. oktober 2021
Kl. 18.00 - 19.10

Kwamie Liv

Fløjlsblød stemme møder cool noir. Kwamie Liv præsenterer nye sange ved eksklusiv koncert i Musikhuset.

Kwamie Live byder 2021 velkommen med snarlig ny musik. det fejrer  den tryllebindende sangerinde med to eksklusive efterårskoncerter i København og Aarhus.

‘Kwamie Liv leverer fløjlsblød og cool noir,’ har GAFFA tidligere cementeret – og her har de fat i noget helt rigtigt. Med en nomadisk opvækst i både Zambia, Tyrkiet, Stockholm, Sydafrika, Kenya, Irland, Bangladesh og Danmark har Kwamie været verden rundt. Men uanset hvor i verden hun har befundet sig, har musikken resideret sammen med hende. Musikken bor i Kwamie og netop den kendsgerning skaber i dag genlyd i det danske musiklandskab. Musikalsk sanselighed er balsam for sjælen, og netop dét formår den populære sangerinde at statuere som en lysende detalje på den danske musikhimmel.

Toppen af poppen  

Da Kwamie i 2014 debuterede med EP’en ‘Lost in the Girl’, gik der ikke lang tid, før både danske og internationale medier bemærkede hendes unikke lyd, slumrende skarphed og natslige toner som buldrer sagte i en ellers stormende nutid. I 2019 banede hun direkte vej til danskernes hjerter med sin medvirken i Toppen af Poppen. Igen i 2020 var hun aktuel i den helt særlige 10-års jubilæumssæson, hvor hun, sammen med nogle af Danmarks største artister, fortolkede sange Kwamie-vibe. Senest landede hendes lavmælte og hjertenære ballade ’17’ på hylderne. En musikalsk kærlighedserindring som hun fremførte for rullende kameraer til TV2’s nytårsshow ’De største øjeblikke 2020’.

Kwamies musik har været i massiv rotation i dansk, fransk og engelsk radio, og ligeledes vækker hun opmærksomhed i anmelderland i både mode- og musikmedier på tværs af landegrænserne. Til sine efterårskoncerterne vil Kwamie fremføre et intenst og nærværende repertoire fra sit bagkatalog, toppet med nye sange. Glæd dig til oktober, hvor hun kan opleves på Vega i København og i Musikhuset Aarhus.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus