Orkesterfestivalen
Der er garanti for musikmagi og symfoniske sus, når Orkesterfestivalen slår dørene op til to dage fuld af musik i Musikhuset.
Danmarks største festival for klassisk musik spillet af børn og unge gentager succesen i Musikhuset. To hele dage med fri adgang til masser af orkestermusik og vaskeægte spilleglæde.
Orkesterfestivalen er årets store klassiske festival for talentfulde børn og unge, der kommer fra nær og fjern for at spille sammen det bedste, de har lært. Og hvor du som gæst kan møde klassisk musik i øjenhøjde og i alle dens afskygninger.
Masser af musikalske aktiviteter
Alle Musikhusets scener summer af aktiviteter, når gæster, deltagere og musikalske aktører mødes til en familievenlig musikfestival. Der også mulighed for at gå på instrumentskattejagt, tage sjove Orkesterfestival-selfies og slå sig løs med børne krea-bord i foyerområdet.
Orkesterfestivalen sætter hvert år fokus på et af de mere sjældne instrumenter i symfoniorkestret. I år peger pilen på: Fagotten.
Som gæst kan du gå til og fra koncerterne, uanset om du vil være med fra start til slut eller bare lytte i fem minutter. I foyeren er der fuld knald på de musikalske aktiviteter, hvor alle kan være med.
Musikalsk glæde
Se billeder fra sidste års festival, hvor hele Musikhuset var i sving og børnene havde en fest.
Luk ørene op og lad dig forføre af Orkesterfestivalen. Det bliver med garanti fabelagtig festligt.
Festivalen er gratis og kræver ikke tilmelding, så kom glad!