Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

26. september 2020
Kl. 10.00

Ree Park Safari Run 2020

ET LØB FOR HELE FAMILIEN I REE PARK SAFARI

Lørdag d. 25. april og søndag d. 26 april afholdes det succesfulde og meget populære Ree Park Safari Run, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på dyrenes verden. Tøv ikke for længe med at tilmelde dig til årets sjoveste og mest unikke motionsløb. Udover den fede løbsoplevelse og en fantastisk tur i Ree Park Safari, bidrager du gennem tilmeldingsgebyret til arbejdet med bevarelsen af truede dyr og meget andet i Karen Blixen Camp, Kenya! Alle årene er løbet blevet udsolgt mange måneder før løbsdagen, så vi tør godt sige at der er rift om startnumrene.

 

NYE DATOER

Hos Aarhus Motion ser vi fortsat med stor alvor på udviklingen af Covid-19 smitten og følger nøje med i regeringens anbefalinger. Det betyder, at vi ikke ser det muligt at afholde Ree Park Safari Run i april, men flytter løbet til weekenden d. 26.-27. september. Vi ved, at denne beslutning vil skuffe mange børn og voksne, som har glædet sig til at være med. Både vi og Ree Park Safari deler fuldt ud ærgrelsen med jer, men håber at se jer til september.

 

  • Hvis du var tilmeldt løbet lørdag d. 25/4 er du nu automatisk tilmeldt lørdag d. 26/9
  • Hvis du var tilmeldt løbet søndag d. 26/4, er du nu automatisk tilmeldt søndag d. 27/9

 

Hvis du er forhindret i at deltage den nye dato, kan du vælge at ændre til den anden dato (fx fra lørdag til søndag), så længe der er ledige startnumre til den pågældende dag. Vi er naturligvis opmærksom på, at mange arrangementer flyttes til efteråret. Så hvis du er fordhindret i september, kan du også vælge at flytte din tilmelding til næste år, hvor løbet afholdes d. 24. april 2021.

 

Hvis du ønsker at foretage ændringer i din tilmelding, skal det gøres fra din profil inden d. 1/5, ellers overflyttes du automatisk som beskrevet ovenfor

 

LØB FRA DE VILDE DYR – HVIS DU KAN!

Deltagerne løber side om side med blandt andet løver, giraffer, bjørne, ulve – og naturligvis verdens hurtigste løber – geparden. Det bliver en helt unik løbeoplevelse, og du bestemmer naturligvis selv, om du løber for sjov eller for alvor. Ree Park Safari holder lukket for andre gæster, så sæt hele dagen af til dette begivenhedsrige heldagsarrangement. Familien til deltagerne er selvfølgelig meget velkommen. (Der vil blive sendt en mail ud på et senere tidspunkt, med køb af entrébilletter til familien)

 

FANTASTISK LØBSRUTE

Ruten tager dig rundt på en smuk tur i safariparken, hvor du blandt andet kommer forbi Løvernes Katanga Hill, et fantastisk anlæg i bakket terræn med lange træbroer og en klippeformation på toppen i bedste Løvernes Konge stil. Glæd dig også til busksavannen, hvor geparderne med en topfart på over 110 km/t højst sandsynligt vil vinde bakkespurten og ikke mindst prærien, hvor de nordamerikanske sortbjørne holder til, og kan følge løbet fra deres udkigspost i trætoppene. Det bliver uden tvivl et unikt løb, og vi garanterer for en fantastisk og oplevelsesrig dag.

 

 

Vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Hold dig opdateret her.

 

 

 

 

Finder sted: Ree Park Safari