Rejseforedrag om Irland & irske sange med Joe Gibson

Sted: Tir Na Nog
Tid: fredag den 22. november // klokken 13.30
Pris:
Billetter

Irlandsekspert Claus Hebor viser fotos & fortæller om nogle af de enestående oplevelser, man kan opleve i det ægte Irland. Og Joe Gibson fra Letterkenny i det nordvestligste Irland synger nogle af de kendte irske sange, så vi får skabt den helt ægte irske pubstemning.

 

Man skal tage sig tid til at bo i de små, hyggelige landsbyer på vestkysten, hvor man i løbet af få minutter bliver en del af de lokale og hører deres utrolige og spændende historier over en ”pint of O´Hara´s Stout” – som de lokale. Dér hvor den traditionelle musik stadig lever og betyder noget, og ikke er blevet turist-muzak som i Temple Bar i Dublin. Mange føler sig fristet til at se ”det hele” i Irland på en uge, men det er umuligt – man oplever ikke magien og den helt enestående irske mentalitet.

 

Hvis man virkelig vil opleve skønheden i de irske naturscenerier, så skal man ud af bussen og væk fra de mange turister. Mange har stået på toppen af Cliffs of Moher sammen med tusindvis af andre turister, men hvis man virkelig vil opleve de imponerende klipper, så skal man tage en bådtur under Cliffs of Moher. Og hvor mange har hørt om Cliffs of Kerry, som faktisk er højere end Cliffs of Moher; her er man kun sig selv, den storslåede natur og det uendelige Atlanterhav! Eller Sliabh Liag i Donegal, hvor man ved foden af de 600 m høje havklipper kan smage en lokal og meget velsmagende gin An Dúlamán, der er tilberedt med tang, indsamlet ved fuldmåne. Hvorfor får man fortalt, når man besøger destilleriet… Eller når man bliver inviteret til musikaften i den lokale forening Comhaltas i Letterkenny, hvor 30-40 irske musikere fra 5 til 85 år spiller jigs og reels og synger på gælisk. Disse små historier er blot et par af de mange, som gør Irland helt magisk, mytisk og mangfoldigt.

 

Hør mange flere historier & se smukke fotos & film fra Irland – og ikke mindst så splller Joe Gibson op til den helt ægte irske pubstemning.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Tir Na Nogs Quiz Night
Tir Na Nog // torsdag den 9. juli // klokken 21.00 // 0 kroner
Make sure you join our weekly Pub Quiz. Going strong since we opened in 2004 the Quiz is alway sure to fill every seat in The Tap Room.   :: No reservations or booking seats :: ::…
Gratis
Plant Dit Eget Træ
Tivoli Friheden A/S // fredag den 10. juli // klokken 13.00 // 140 kroner
Udover at være dekorative, så er træer jordens helt egent CO2 renser.  På denne workshop har du mulighed for at plante dit eget træ af en abrikos eller fersken, og derefter tage de…
Billetter
Led Zeppelin Jam
Hotel Fuglsøcenteret // fredag den 10. juli // klokken 17.30 // 320 - 2070 kroner
Hele Danmarks første og længst-levende “jam-band” LED ZEPPELIN JAM er tilbage! Tilbage i 1989 – før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik – begyndte bandet at stille den værs…
Billetter

Tilmeld nyhedsbrev