Silent Noise

Sted: Musikhuset Aarhus
Tid: mandag den 4. november // klokken 20.00
Pris: 245 - 345 kr.
Billetter

Krigsfotograf, bestsellerforfatter og stjernemusiker opfører koncert i Aarhus

Det bliver en oplevelse, der kommer til at gå lige i maven, når tre af dansk kulturs helt store personligheder går sammen i Musikhuset.

Under titlen Silent Noise vil krigsfotograf Jan Grarup, forfatter Sara Omar og musiker Sune Rose Wagner skabe en rørende og barsk koncertoplevelse som sætter fokus på vold, krig, tortur og traumer.

Gennem kameraets objektiv har Jan Grarup oplevet krige og konflikter verden over, siden han for mere end 30 år siden tog til Nordirland for at fotografere den langvarige konflikt i landet. De brutale hændelser, Jan har været vidne til som fotograf, har sat sig i ham i form af traumer og ptsd.

I 2017 strøg Sara Omars debutroman Dødevaskeren til tops på bestsellerlisterne. Bogen er en benhård skildring af kvindeundertrykkelse og det udsatte liv, mange piger lever i Mellemøsten. En undertrykkelse, Sara Omar har mærket på egen krop, og som hun bærer med sig i form af traumer og ptsd.

På scenen i Musikhuset Aarhus vil Jan Grarup og Sara Omar gennem ord og billeder udforske, hvad vold og traumer gør ved kroppen og sindet, mens Sune Rose Wagner komponerer musikken.

”Jeg garanterer, at publikum ikke kommer til at gå tomhændede derfra. Med Silent Noise vil vi give folk så meget mening og indhold, som overhovedet muligt samtidig med, at det bliver en kunstnerisk oplevelse. Det handler ikke om at lave kunst ud af andre menneskers sorg og smerte. Det handler om at sætte noget på dagsordenen, som er enormt vigtigt,” siger Jan Grarup.

Her kan du se, hvad projektet Silent Noise går ud på:

”Jeg håber, det vil være med til at give folk en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være torturoverlever, og hvad tortur rent fysisk, psykisk og socialt gør ved mennesker. Jeg håber, at Silent Noise kan bidrage til at sætte menneskerettigheder på dagsordenen,” siger Sara Omar.

Kombineret med autentiske vidnesbyrd fra krigenes overlevere er målet at skabe et værk, som med en flig af håb efterlader publikum påvirkede, indignerede og med større forståelse for de traumer, mange af vores medborgere kæmper med.

Akustisk koncert med Psyched up Janis

Anden del af aftenen byder på akustisk koncert med det nyligt gendannede Psyched Up Janis. Psyched Up Janis har spurgt den århusianske guitarist og sangerinde Kajsa Vala, om hun ville spille med på dele af deres semiakustiske shows, og det har hun sagt ja til. Du kan derfor opleve Psyched up Janis og Kajsa Vala, når de optræder til Silent Noise den 04. november. 

Foruden aftenen i Musikhuset Aarhus, opføres Silent Noise også i en allerede udsolgt sal i Det Kongelige Teater i København.

Al overskud fra aftenen går til menneskerettighedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Her kan du få et kort indblik i, hvad der venter:

DIGNITY

Arrangøren, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, har siden 1982 rehabiliteret torturoverlevere i Danmark og i nærområderne, bl.a. som følge af konflikter i Mellemøsten og Nordafrika. Al overskud fra projektet går til DIGNITYs arbejde.

Praktisk information

Varighed: 1 time og 30 minutter. Bemærk, at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Music for DIGNITY og Musikhuset Aarhus

OBS: Arrangementet er ikke egnet for børn under 15 år.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Flagstang Markeder
Musikhuset Aarhus // søndag den 17. november // klokken 10.00 // Gratis
På Flagstang Markeder kan du gøre et godt kup! Både af brugte retrolækkerier, skønne design og håndværk og en masse flot tøj.Standene er meget varierede, og der sælges både næsten…
Gratis
Jazz på dansk
Musikhuset Aarhus // søndag den 17. november // klokken 13.00 // Gratis
Rigtig mange toneangivende jazzmusikere har gjort det gennem tiden. Taget den danske sangskat og gjort den til grobund for jazzfortolkninger. Vores fælles arv – de danske sange, sa…
Gratis
Sunday Jazz Jam
Tir Na Nog // søndag den 17. november // klokken 14.00 // 0 kroner
Hver søndag eftermiddag åbner Tir Na Nog Aarhus´ "The Merchant Room" op for en ugenligt tilbagevendende begivenhed: SUNDAY JAZZ JAM.   Hjælp gerne med at sprede den gode nyhed til…
Gratis

Tilmeld nyhedsbrev