Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. juli 2021
Kl. 18.00 - 20.00

Thomas Sejthen Trio

En moderne udgave af den klassiske saxofontrio
Thomas Sejthen Trio blev dannet i 2016 under navnet Search for Peace og har et minimalistisk udtryk og intenst sammenspil som speciale. I denne sammenhæng spiller trioen hovedsagelig kompositioner af Thomas Sejthen, men også fortolkninger af andre kunstnere.
Musikken er en blanding af inspiration fra blandt andre Thelonious Monks skæve univers og den traditionelle triolyd til moderne eftertænksomme ballader, hvor ro og melankolske klangflader smelter sammen i en enhed, alt sammen spillet med nærvær og nerve. En moderne udgave af den klassiske saxofontrio.
Thomas Sejthen har i mange år været fast bassist i blandt andet Admiral Awesome, Uffe Steen Trio, Indra og Morten Haugshøj Group.
Anmelderne har blandt andet skrevet:
Musikken er – om end inspireret af den mere avancerede del af jazzen – ikke spor afvisende og utilgængelig. Denne udgivelse vil ofte finde vej til tallerkenen fremover. Jazz Speciel.
Thomas Sejthen spiller med en særlig koncentration og intensitet. Han er steady, pålidelig og tydelig. Der spilles ikke med floromvundne bastoner. Han spiller det nødvendige, og når han gør det, så udtrykker han meget mere, end de fleste gør med det dobbelte. JazzNyt.

 

Finder sted: Vindanmark