Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3. oktober 2020
Kl. 10.00

Workshop: Bliv en haj til blåmuslinger!

Sund, lækker og bæredygtig delikatesse, du selv kan hente på stranden!  

 

Du har med garanti allerede stiftet bekendtskab med blåmuslingen. Om det er fra en gåtur langs stranden, hvor du finder de smukke, dråbeformede skaller i sandet, eller det er fra et besøg i Frankrig, hvor de med stort velbehag spiser den ene grydefuld ”moules” efter den anden.  

 

I Danmark er vi sjovt nok stadig lidt skeptiske i forhold til at kokkerere med den ellers velkendte musling – og det er en stor skam!   

 

Vidste du for eksempel at…  

  • På grund af det høje proteinindhold kalder man blåmuslingen for ”havets bøf.”   
  • Blåmuslinger er en af vores mest CO2-neutrale fødevarer, og blåmuslinger kan være med til at opretholde et sundt havmiljø.  
  • Blåmuslinger er supernemme og sjove at tage med i køkkenet.  

Og ikke nok med at blåmuslinger kan være en formidabel, kulinarisk oplevelse, så er de samtidig yderst sunde – blåmuslinger er rent ud sagt total WIN WIN WIN!  

 

Lær tilberedning og kokke-tricks 
Tilmeld dig workshoppen, hvor du bliver en sand mester i at tilberede blåmuslinger. Din læremester er kogebogsforfatter og madanmelder Mikkel Wejdemann, og på workshoppen får du:   

  • MadMikkels vigtigste tips og tricks til madlavning med blåmuslinger.  
  • Nyttig viden og sjove historier om blåmuslinger, fortalt med indlevelse og passion.  
  • Tre smagsprøver på blærede retter med blåmuslinger – blandt andet en ret med blåmuslinger, kejserhatte og gin!    
  • Et lettilgængeligt opskriftshæfte med hjem.  
  • Mulighed for at købe kogebogen ”Vores hav” til 100,- kr. (det er under 50% af normal boghandler pris! Kogebogen er fyldt med indbydende opskrifter på de bedste danske hav-delikatesser, såsom f.eks. østers, krabbe, jomfruhummer, blæksprutte og naturligvis blåmusling.)  

 

Tilmelding
Der er begrænsede pladser til arrangementet, der afholdes i foråret samt i efteråret 

  • Lørdag d. 16. Maj kl. 10-12 
  • Lørdag d. 3. Oktober kl. 10-12 

Billetter koster 199 kr.   

Køb billet her 

 

 

Om Mikkel Wejdemann: 
Under navnet MadMikkel arbejder aarhusianske Mikkel Wejdemann med udvikling af mad-projekter landet rundt. Han er især kendt blandt børn og unge for sin ambassadørrolle i GoCook. Her rejser han verden rundt på jagt efter nye smagsoplevelser og gør sig umage med at smitte flest muligt med fornyet, gastronomisk inspiration. Mikkel Wejdemann er desuden forfatter på kogebogen ”Vores hav” og fungerer som freelanceskribent og madanmelder for madmagasinet ”Gastro.” Læs mere på madmikkel.dk