//Tjek Tippet

Caffe Latte og croissanter: Tre caféer hvor kaffe og bagværk bare er i orden

Croissanter og kaffe er et uimodståeligt makkerpar, hvis, og kun hvis, begge dele er lavet med kærlighed. Læs her tre gode bud på hvor du kan finde skøn kaffe og god butterdej. 

 

Tip 1: Jumbo Eatery and Bakery – hipt, smukt og sindssygt lækkert

Hos den hippe café Jumbo kan man nyde alvorligt god kaffe og sublimt bagværk i rå, smukke omgivelser. Sydhavnen, hvor Jumbo ligger, er et område i konstant udvikling og er blevet et fedt sted at færdes. Har man været et smut på DOKK1 for at arbejde, læse eller lufte sine unger, er Jumbo et oplagt sted at svinge forbi efterfølgende som et alternativ til DOKK1s egen café.

Mindet 4, 8000 Aarhus

 

 

 

Tip 2: Streetcoffée i Jægergårdsgadeen kaffebar der altid holder

På Street Coffee i Jægergårdsgade er kaffen i fokus. Og den er god. Rigtig god! Man har en fornemmelse af, at de gæster som kommer her, er stamgæster. Mens du sidder i vindueskarmen og nyder din kaffe, hilser servitricen på et par gæster, på den der rutineagtige men kærlige måde, der indikerer at de gør det ofte. Hvad end du kommer til åbningstid eller op ad formiddagen, så er croissanterne i øvrigt altid ovnvarme, og de smager skønt! 

Jægergårdsgade 15, 8000 Aarhus

 

 

 

Tip 3: Go’ Kaffe  – det perfekte kaffestop på gåturen

Med en størrelse svarende til en pølsebod er der kun få siddepladser indenfor hos Go’ Kaffe – men til gengæld er der hyggelige bænke med lammeskind udenfor til fri afbenyttelse. Her kan man suge stemningen omkring Ingerslevs Boulevard til sig og kigge lidt på mennesker, mens man nyder en velsmagende kop kaffe og en friskbagt croissant importeret direkte fra den populære bager Briancon. Lækkert!

Ingerslevs Blvd. 2A, 8000 Aarhus

 

 

 

 

 

Tjek Tippet Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev