Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tjek Vinen: Bichel Vine gør dig kampklar til nytårsaften

Af Line Ingwar Karlsen

Når det nye år skal fejres har Bichel Vine sammensat et batteri af smagsoplevelser der gør dig kampklar til årets sidste aften. Der er skruet endnu mere op for arrangementerne i gårdbutikken mellem jul og nytår end nogensinde før.

 

”Vi lover du ikke kommer til at kede dig i butikken” siger Lars Bo Henriksen, direktør for Bichel Vine. ”fredag har vi fløjet vores Caviar-producent ind fra Frankrig, lørdag kan du smage verdens bedste gin og udvalgte gin & tonics, søndag byder vi på østersbar og oveni det hele kan du lørdag og søndag smage mindst 10 forskellige Champagner og andre bobler”.

 

Bichel Vine er eksperter i at koble mad og vin, og som altid opfordrer de til at tage nytårsmenuen med, så hjælper de med at finde de rette vine til maden ud fra dine ønsker.

 

Caviar Masterclass – modnet caviar og Champagne med alder

Fredag den 28. december klokken 15.00 – 16.00 og klokken 16.30-17.30 – billetter sælges på bichel.dk

 

Smag, sammenlign og forstå modenhed indenfor Caviar og Champagne. Franske Caviar Perlita, der har produceret caviar af højeste kvalitet fra sibirisk stør i over 20 år, kommer på besøg i gårdbutikken i Hjortshøj.

Tjek Vinen: Bichel Vine gør dig kampklar til nytårsaften
Caviar Perlita

Der vil blandt andet blive serveret Champagne helt tilbage fra årgang 1998 og dertil caviar af forskellig modenhed, der harmonerer med alderen i de forskellige Champagner. Se hele smageprogrammet og køb billetter på bichel.dk

 

Smag verdens bedste gin

Lørdag den 29. december klokken 15.00 – 18.00 (gratis)

1975BySimon vil være tilstede i gårdbutikken hos Bichel, hvor de vil præsentere lang stribe Hernö gins og forskellige tonics. Heriblandt Hernö Old Tom Gin, der har vundet prisen som Verdens Bedste Gin 2018 og helt eksklusivt vil der også være en lille smagsprøve på 2018-udgaven af Hernö High Coast Terroir Gin, som er destilleret fra håndplukkede botanicals omkring destilleriet i byen Dala, der ligger cirka fire timers kørsel nord for Stockholm – en smagseksplosion der vil tage dit sind lige ind i Sveriges nordlige skove.

 

Hernö Gin var den mest hyldede gin i Europa i perioden 2013-2017. Æret med verdens bedste Gin to gange, verdens bedste London Dry Gin, verdens bedste Gin & Tonic og Gin Producer of the Year hele to gange, er bare nogle af de priser Hernö har vundet.

 

Smag 10 forskellige Champagner og andre bobler

Lørdag den 29. december og søndag d. 30. december (gratis)

Bichel Vine oplever, at mange i forbindelse med årets afslutning synes, det kan være lidt af en udfordring at finde den helt rigtige champagne at spendere sine penge på. Derfor kan du disse to dage smage dig frem til den helt rigtige nytårschampagne, og Bichel garanterer mindst 10 forskellige flasker bobler at vælge imellem.

Tjek Vinen: Bichel Vine gør dig kampklar til nytårsaften

Østers og Champagne

Søndag den 30. december (gratis)

Afslut nytårsindkøbene med manér i gårdbutikken i Hjortshøj hos Bichel Vine, hvor de søndag d. 30. december byder på Champagne og Perle Blanche østers au naturel. Det vil også være muligt at købe både Perle Blanche og Limfjordsøsters til nytårsaften – så længe lager haves.

Tjek Vinen: Bichel Vine gør dig kampklar til nytårsaften

 

Se mere om Bichel Vine her: 

 

Del artikel

Andre læser også