Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tredje årgang, SMUKROM 2016 Especially Beautiful, er nu klar til release

Af anders@sommersangdigital.dk

VINOBLE & Vinspecialisten Skanderborg startede i 2014 et lille nørdet samarbejde med Smukfest om produktionen af en ganske særlig festival rom.

 

Tredje årgang, SMUKROM 2016 Especially Beautiful er nu klar til release – og vil blive fejret ved et arrangement hos VINOBLE & Vinspecialisten i Skanderborg torsdag den 7. juli fra kl. 14.00 – 18.00.

 

SMUKROM årgang 2016 er et eksklusivt blend af gammel mørk rom fra to caribiske sværvægtere og et legendarisk destilleri i Guatemala som lyder lidt a la ”Ron-Se-Car-Park”

SmukRom 2016
Fra de tidligere britiske besiddelser Barbados og Jamaica bidrager destillerierne Foursquare og Worthy Park Estate med fyldige og smagstætte rommer destilleret på klassiske kobber Pot Stils. Foursquare destilleriet på Barbados anvender en sindrig destillationsteknik der både involverer Kolonne- og Pot Still og frembringer rom med meget fylde og frugt. Destilleriets ejer Richard Seale er fjerde generation på Foursquare destilleriet og er i romkredse kendt for sin passionerede ”no nonsense” tilgang til romproduktion.

 

”High Ester Rum”

Worthy Park Estate er et af Jamaicas ældste destillerier og kan spore sin historie tilbage til 1720. Siden 1741 har plantagen destilleret rom i en næsten ubrudt linje frem til den dag i dag. Worthy Park Estate laver bla. rom af typen ”High Ester Rum”, som er et resultat af meget lang gærring og efterfølgende dobbelt destillation på skotske kobber Pot Stills. Helt unikt for plantagen er, at der både fremstilles rørsukker og rom på den overskydende melasse. En traditionel symbiose der desværre ikke længere er typisk for Caribien.
Fra Guatemala kommer dette super blends elegante og aromafyldte bidrag. Den typisk kolonne destillerede rom fra de tidligere spanske kolonier er lettere og mere elegant end rommen fra de forhenværende britiske besiddelser. Destillatet er typisk mere sødmefyldt og rigt på elegante bløde og let tørre frugtaromaer.
Disse tre unikke og særegne romdestillater er efter lang lagring kyndigt blended og justeret til SMUKROM 2016 : en yderst delikat og helt unik rom med fylde, elegant sødme, florale duftnoter og alligevel med en raffineret kant og bid.

 

Nu med 1500 flasker

I 2014 blev der produceret 702 flasker, hvoraf godt halvdelen blev brugt på festivalen og den anden halvdel sat til salg hos VINOBLE & Vinspecialisten Skanderborg.

 

Det tog kun to en halv dag før de måtte melde udsolgt – og derfor besluttede VINOBLE & Vinspecialisten Skanderborg fremadrettet at hæve oplaget til ca. 1500 flasker. Omkring halvdelen sælges fra den 7. juli kl. 14.00 hos VINOBLE & Vinspecialisten Skanderborg, mens Smukfest råder over de resterende flasker.

 

Se mere her:

 

Del artikel

Andre læser også