Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trøjborgs nye vinbutik Mevino: Oplev kroppen i vinen og kunsten

Af anders@sommersangdigital.dk

Temaet er ”krop”, når Trøjborgs nye vinbutik Mevino åbner i Tordenskjoldsgade 34, torsdag den 22. november klokken 17.30.

 

Denne aften har du mulighed for at smage og fornemme ”kroppen” i de tre forskellige vine, som du får serveret sammen med en lækker tapasplanke. Derudover kan du nyde en kunstudstilling af billedkunstneren Lærke Egefjords lette og ultrafeminine akvareller af nøgne kvindekroppe.

 

Fra hjerneforsker til kunstner

Læge og hjerneforsker Lærke Egefjord valgte for nogle år siden at følge sit hjerte og gøre kunsten til sin levevej frem for lægefaget, men hun er stadig optaget af kroppen – og særligt sindets forbindelse til den.

Trøjborgs nye vinbutik Mevino: Oplev kroppen i vinen og kunsten

Ud over at være udøvende kunstner er hendes mission at integrere kunst i både krop og sind på en mindful måde. Samtidig udforsker og udfordrer hun de skjulte – og måske ligefrem helbredende kræfter – der ligger i kreativiteten og kunsten.

 

Kunstneren vil være tilstede denne aften, hvor hun holder et kort oplæg om sine tanker bag værkerne.

 

Lærke Egefjords stil kan bedst beskrives som et skønt, skørt miks af ekspressionisme og impressionisme, krydret med koloristens nysgerrige leg med farverne. Hun arbejder i akvarellens verden med afsæt i croquistegningens flygtige og abstrakte udtryk, hvor arbejdsprocessen ofte er intuitiv og stilen let og feminin.

 

Prisen er 249 kroner inklusiv en værdikupon på 200 kroner, som du kan bruge til at købe et værk af Lærke Egefjord.

 

Tilmelding i butikken eller på mail mevino@mevino.dk senest 20. november og skynd jer – der er kun 28 pladser.

 

Del artikel

Andre læser også