Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tunø Wear: Tunø lægger navn til nyt dansk tøjmærke

Af anders@sommersangdigital.dk

Den danske ø, Tunø, der ligger knap en times sejltur fra det østjyske fastland, har givet inspiration til et nyt dansk tøjmærke. Bag initiativet står fem venner fra det østjyske. Navnet på mærket er Tunø Wear, og logoet samt de nuværende designs tager inspiration direkte fra øens form og navn. 

 

Tunø et positivt bekendskab

“Ideen til at starte et tøjmærke med navnet fra Tunø er noget, der har vokset imellem os i længere tid. Vi er kommet på øen som en fast tradition i flere år, og gradvist er det gået mere og mere op for os, hvor mange positive ting Tunø, og det danske øliv generelt, repræsenterer.“

 

Tunø Wear: Tunø lægger navn til nyt dansk tøjmærke

 

De unikke oplevelser på Tunø

I forbindelse med opstarten tilbage i februar 2020, var drengene til møde med Hanne og Karsten fra Vokseværket i Odder. De var hurtige til at nævne Tim fra Mejeriet som en af de lokale forretningsdrivende, der kunne være spændende at tage kontakt til. Tim driver Mejeriet og Røgeriet på Tunø og er en ildsjæl, der har kickstartet en masse initiativer på øen. Målsætningen er at gøre flere folk opmærksom på de unikke oplevelser, der gemmer sig på en lille ø som Tunø.

 

Beboernes opbakning 

“Det har altid været vores mål, at vi skal have et tæt samarbejde med de lokale fra øen. Efter vores møde med Hanne og Karsten var vi hurtige til at tage fat i Tim. Vi er jo ikke selv fra Tunø, så det er vigtigt for os, at vi også har beboernes opbakning, og at vi på sigt kan bidrage til udvikling på øen. I løbet af sommeren har vi fået etableret samarbejdet, og vi er nu i gang med at udvikle ideer og se, hvad samarbejdet præcis skal indebære”.

 

Lokalt og udenlandsk

Tunø Wear har ambitioner om at ramme både det lokale og samtidig uden for landets grænser. Tunø, og de ting som øen indeholder og repræsenterer, er noget, der hvert år tiltrækker turister fra hele Nordeuropa.

“Vi har hele tiden haft et lokalt fokus, men også set interesse fra andre steder, man ikke umiddelbart skulle tro. Sidste år havde vi en canadisk ven med på Tunø, og han elskede det. Vi arbejder bevidst på også at få opmærksomhed hos folk i udlandet, som værdsætter den Skandinaviske tilgang til livet, også specifikt den mentalitet og det sammenhold, der er på små øer.”

Tunø Wear: Tunø lægger navn til nyt dansk tøjmærke

 

Bæredygtigt og lang levetid

Tunø Wear fokuserer på at skabe højkvalitets tøj med en lang levetid. Samtidig er alt tøjet bæredygtigt produceret og certificeret.

“Vi har en målsætning om at skabe en kvalitetsbrand, der har potentiale i hele verden. Vi ved samtidig godt, at vores priser er i den høje ende, men vi ser nu en tendens i Danmark og resten af verden, hvor flere mennesker er villige til at betale for både kvalitet, holdbarhed og bæredygtighed.”

 

Mail: info@tunowear.com

Webside: 

Del artikel

Andre læser også