Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Under Covid-19: Aarhusiansk vin-engrosfirma sælger og leverer direkte til private

Af Pernille Søborg

I krisen oplever vi flere og flere tænke anderledes og finde nye måder at overleve på. Firmaet, Wine Advisor er Norsminde Kros egen vinimport, som ligger på Søren Nymarks Vej i Højbjerg. Her importeres vine fra mindre europæiske producenter og de sælges normalt udelukkende til restauranter. Men da alle restauranterne er lukket ned, er deres kunder dermed forsvundet. Det prøver Wine Advisor og Norsminde Kro at gøre noget ved. Man kan rekvirere prislisten ved at skrive på den her mail: sp@wineadvisor.dk  

 

Vine, som (normalt) kun sælges på restauranterne

Efter de faste kunder er sat på standby, så åbner Wine Advisor nu op for salg til private – og med levering uden nogen form for menneskelig kontakt. Kroens vintjenere og kroejeren, Søren Pedersen, har lavet nogle spændende blandede kasser til gode priser. Herudover er der det faste sortiment, som er stort i Bourgogne, men dækker det meste af Frankrig, og rigtig gode producenter i både Østrig, Tyskland, Italien og Spanien.  

 

Direkte import fra små producenter

Vinene ses “kun” på danske restauranter, og kan ikke købes hos vinhandlerne eller i detailhandlen. Vinene kan ses og drikkes på nogle af de østjyske restauranter og vinbarer. Wine Advisor har nøje udvalgt de mindre vinbønder, og der er stor bredde i udvalget, men også på prisniveauet. 

 

Rådgivningen er over telefonen

Under Covid-19 pandemien foregår vejledning og rådgivning af køb af vine på telefonen eller via mail. Dermed er der ingen menneskelig kontakt eller for den sags skyld smagsprøver. Det bliver der ikke brugt krudt på, og der er heller ingen hjemmeside, da firmaet normalt kun handler engros. 

 

Her i starten sker leveringen to gange om ugen, og hvis man køber mere end for 998 kroner, er der gratis levering. Man kan rekvirer indkøbslisten på sp@wineadvisor.dk 

 

Et par af tilbuddene ser sådan her ud: 

 

Chevalier d’ Anthelme, Cotes de Rhone

Normalprisen er 78 kroner

Nu koster den 69 kroner + moms

Minimum 6 flasker

 

Lirac, Domaine des Combettes 2017 

Normalpris 95 kroner 

Nu koster den 85 kroner  + moms

Minimum 6 flasker

 

Den aflyste vintur 

6 vine fra Bourgogne, Beaujolais og Rhône. Prisen er 635 kroner + moms

  • Hvide Coteau Bourgogne, Dom Fatien, 2017
  • Hautes cotes de Nuits, Joanette, 2017
  • Beaujolais, Dom Nuguet, 2017 
  • Røde Marsannay, Domaine Ghislain Kohut, 2015 
  • Givry village, Dom Desvignes
  • Lirac, Les Colombettes, 2016

 

Rød Bourgogne med lidt alder 

Norsminde Kro besøgte Domaine Pierre Kohut, og sammen har de lavet denne smagskasse. Vinene er modne, og fra en god årgang. De fremstår modne i duft og smag. Sidst og ikke mindst er vinen fantastisk til prisen. 

  • 3 fl Bourgogne Rouge 2015
  • 1 fl. Fixin Rouge 2014
  • 1 fl. Marsannay champ Predrix 2015 
  • 1 fl. Gevrey Chambertin 2015

 

Prisen er 1.198 kroner + moms

 

Bourgogne-tip til hverdagsvin 

6 flasker hvid Hautes Côte de Nuits, Domaine Joanette til 665 kroner + moms. En klassisk, hvid Bourgogne med sjæl og charme. Old school, når det er bedst. 

 

6 flasker rød Givry Village Desvignes til 750 kroner + moms. En flot rubinrød pinot noir med masser af terroir fra Côte Chalonnaise. 

 

Wine Advisor

Søren Nymarks Vej 15
8270 Højbjerg
Telefon: 21 29 38 44 
Mail: Sp@wineadvisor.dk 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også