Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Undgå p-bøder til DHL Stafetten: Dan dig et overblik over de forskellige muligheder her

Af anders@sommersangdigital.dk

Hver aften i DHL-ugen skal mere end 15.000 mennesker til og fra Mindeparken, og det kan naturligvis give nogle udfordringer. 

 

Hvor skal man (ikke) parkere 

”Kommer du I bil, så kør gerne flere sammen og vær sikker på, at du parkerer lovligt,” lyder rådet fra Helge Meier, der er ansvarlig for beredskabet og trafikken i forbindelse med DHL Stafetten i Aarhus. 

 

”Vi har sat skilte med parkeringsforbud op mange steder for at gøre det ekstra tydeligt, hvor man ikke må parkere, men man skal stadigvæk være opmærksom på de alment gældende parkeringsforbud. Derudover skal man tænke over, at man ikke parkerer, så man spærrer for, at udrykningsfartøjer kan komme forbi. Vi ved, at Aarhus Kommunes city-assistenter kigger forbi, så man skal ikke tage chancer, hvis man vil undgå en hilsen i foruden”, fortæller Helge Meier. 

 

Undgå p-bøder til DHL Stafetten: Dan dig et overblik over de forskellige muligheder her

 

Igen i år vil der være mulighed for at parkere på Jydsk Væddeløbsbane, der kan aftage 1500 biler. Der vil være et parkeringsgebyr på 30 kr., som skal betales via Mobile Pay. Til gengæld er parkeringspladsen overvåget. Udover Væddeløbsbanen vil det også være muligt at parkere ved Ceres Park og på Kongevejen fra Chr. Filtenborgsplads og op til Marselis Grønnevej. 

 

Ta’ bussen eller cyklen 

Traditionen tro vil der være shuttle busser, der kører fra springvandet på Park Allé til Mindeparken fra kl. 16.00 – 18.00 og retur fra 21.00 – 23.00. I toppen af Mindeparken, ikke langt fra rundkørslen ved Kongevejen, vil der være cykelparkering, der vil være under opsyn, men på eget ansvar. 

 

Se parkerings- og trafikvejledning her: 

 

DHL Stafetten fakta

  • DHL Stafetten afholdes den 20., 21. og 22. august 2019 
  • DHL Stafetten afholdes for 37. gang 
  • Stafetten har omkring 45.000 deltagere 
  • Stafetten hed indtil 1993 Aarhus Stafetten 
  • Cirka 1400 frivillige fra foreninger i Østjylland tjener tilsammen cirka 800.000 kr. til deres forening 
  • DHL Stafetten er Danmarks næststørste motionsevent – kun overgået af DHL Stafetten i København 
  • Arrangør er Aarhus Motion: www.aarhusmotion.dk 
  • Der bliver i alt løbet 225.000 km over de tre dage 

 

Del artikel

Andre læser også