Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

UngiAarhus (Aarhus Kommune) tilbyder spændende sommerferieaktiviteter for alle børn og unge i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Det er sommerferietid, og UngiAarhus tilbyder alle børn og unge en god og aktiv sommerferie med masser af fællesskab og oplevelser i sommer-arrangementet ”Sommer i UngiAarhus”.

 

Alle hverdage i skolernes sommerferie mellem kl. 13 og 19 er ”Sommer i UngiAarhus” åbent på Skansen Hus og Have i Skanseparken, hvor alle børn og unge fra 4. klasse til 17 år kan mødes. Der er tilbud om forskellige aktiviteter og events hen over sommerferien. Man kan også kigge forbi og slappe af sammen med sine venner – eller få nye venner.

 

Aktiviteter med et twist

Der er forskellige ude-aktiviteter og kreative workshops – følg med på facebook og se, hvad der sker lige præcis i dag. Hver fredag kommer Ugens Gæst forbi, og de fleste aftener omkring spisetid er der alternativ Outdoor Bio.

 

Mad i det fri

Hver aften ca. kl. 17.30 er der mad, fx over bål.

Følg med på facebook, hvor dagens aktiviteter og spændende nyheder bliver slået op:

 

Her fortæller et par af sommerens værtspar om noget af det, man kan opleve i løbet af sommeren: Michael og Marc fortæller om, hvad de har planlagt for børn og unge:

  • Lasergame: ”Dont play games – be a part of them”. Kom ned og deltag i det fedeste event, hvor du har muligheden for at afprøve dine skyde skills i den rigtige verden. Ganske ufarligt, men vildt sjovt!
  • Chili smagning for de rå! I denne seje chili challenge har du muligheden for at vinde fede præmier og vise dit værd overfor dine kammerater og veninder. Vi skal prøvesmage forskellige chilier, og vi kan love der kommer fart på!
  • Madlavning: Elsker du bare at lave mad og selvfølgelig spise det? Så er der rig mulighed for at komme ned og svinge lidt med grydeskeerne.

 

Og et af sommerens andet værtspar, Marianne og Heino, siger:

  • ”Jeg glæder mig allermest til at lære nogle spændende unge mennesker at kende, som har lyst til at sætte deres eget fingeraftryk på deres tøj sammen med mig”
  • “Hvad siger en spand?, og er det rigtigt, at man kan spille på grydelåg?” Kom på Skansen i uge 31 og få svar. Vi skal gå på jagt efter den fede lyd, Vi skal bygge vores egne “street-trommesæt”, og øve os i at spille på dem. Det bliver SÅ fedt….

 

Og det er kun en lille bid af det, børn og unge kommer til at opleve.

 

Sommer i UngiAarhus har åbent alle hverdage fra den 2. juli og frem til og med den 3. august mellem kl. 13.00 og 19.00.

 

UngiAarhus (Aarhus Kommune) tilbyder spændende sommerferieaktiviteter for alle børn og unge i Aarhus

Del artikel

Andre læser også