//Nyheder

Ved Viby Station: Person dræbt ved påkørsel af tog

Lokalavisen har netop været i kontakt med Østjyllands Politi, der kortfattet oplyser, at en person er blevet dræbt ved påkørsel af et tog ved Viby Station.

Politiet oplyste klokken 19.30 på Twitter, at der var sket en personpåkørsel i Viby J.

 

Det har foreløbig ikke været muligt at få yderligere oplysninger fra politiet om hændelsen.

 

Politiet er på stedet, ligesom der har været en ambulance og flere redningskøretøjer fra brandvæsnet på stationen syd for Aarhus.

 

DSB oplyser på sin hjemmeside, at togene i øjeblikket holder stille mellem Aarhus H og Skanderborg, men at man har indsat busser, som nu skulle være i drift og vil køre i pendulfart mellem de to stationer.

 

I Aarhus holder busserne på Banegårdspladsen ved Aarhus Sporvejes holdeplads. I Skanderborg holder busserne på forpladsen ved stationen.

 

DSB håber at kunne køre med tog igen klokken 21.30.

 

Nyheder Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev