Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt i Viby: Årets STORE spiritusbegivenhed i 2020

Af Jan L. Pedersen

Fredag, den 15. maj 2020 er der lagt op til en fantastisk spiritusoplevelse, når nogle af spiritusbranchens store personligheder gæster Viby. Der bliver mulighed for at smage god whisky, cognac og rom samt et par andre specielle spiritusprodukter. Det er Brdr. Schmidt Vinhandel der har taget initiativ til denne store spiritusbegivenhed.

 

Smagningen afholdes i Viby Centret i tidsrummet fra kl. 19.00 – 22.00


Når smagningen sættes i gang, får alle gæster en ”goodie bag” med smageprogram, smagepoletter og andre gode sager. Det vigtigste er dog smageglasset, som man kan bruges flittigt, da der er rigtig mange produkter der kan smages. Og skulle der være nogle af disse, som man forelsker sig i på dagen, vil det være muligt at bestille til stærke tilbudspriser på selv dagen.

 

Producenter fra forskellige lande

Flere producenter fra bl.a. Irland, Tjekkiet, Skotland og Frankrig har meldt deres ankomst, og de vil skænke af de gode produkter, og besvarer spørgsmål, og i øvrigt øse af deres store viden om produkterne.

 

Der er mange spændende producenter, som man kan møde. Bl.a. er GlenAllachie destilleriet fra Speyside i Skotland repræsenteret. GlenAllachie er netop blevet kåret som ”Distillery of the Year 2019”, hvilket er en meget stor hæder.

 

Også destilleriet fra Arran er repræsenteret ved Sales Manager Andy Bell, der vil præsentere nogle spændende aftapninger.

 

Fra Irland deltager Boann, der tapper den irske whiskey-serie ”The Whistler”. De har igennem de seneste år modtager masser af medaljer og udmærkelser for deres gode whiskey.

 

Derudover kommer der repræsentanter fra bl.a. cognachuset Maxime Trijol, destillerierne Speyside, GlenDronach, GlenGlassaugh og Tullibardine. Endvidere kommer der også repræsentanter fra den berømte skotske whiskyaftapper Hunter Laing & Co., der er beliggende i Glasgow.

 

På romsiden deltager Albert Michler Distillery, som præsentere en perlerække af gode rom, heriblandt et par spændende nyheder.

 

Billetten koster 100 kroner per person

Har man lyst til at deltage, er adgangsprisen kun kr. 100,- pr. person. Billetter kan købes på forhånd i Brdr. Schmidt Vinhandel, men vent ikke for længe. Der er kun et begrænset antal billetter, og det forventes at Danish Spirit Event 2020 vil blive lidt af et tilløbsstykke, og at der vil blive helt udsolgt i løbet af de kommende uger.

 

Med i prisen følger 3 smagepoletter, således at de første 3 dram er betalt. Derefter kan man tilkøbe poletter.

 

Billetten er i god gaveidé

Som det er de fleste bekendt, nærmer vi os juletiden, og dermed udfordringen med at finde på gode gaver til familie og venner. En billet til Danish Spirit Event 2020 er en oplagt gaveidé sammen med en god flaske til ham eller hende, som er interesseret i kvalitetsspiritus.

 

Del artikel

Andre læser også