Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I vintertrøflens tegn: Varna og Bichel går all in – det bedste fra Piemonte

Af Line Ingwar Karlsen

Et jubelår for trøflerne i Piemonte. En nøgtern konstatering. Lav pris og høj kvalitet er for de færreste en dårlig kombi. Traditionen tro står den tredje weekend i januar i trøflens tegn i Aarhus’ smukke gamle palæ i Marselisborgskoven. Varna holder i samarbejde med Bichel trøffelmiddag fredag den 18. januar og lørdag den 19. januar. Trøflen, som det hele handler om, er den sorte Melanosporum, og det er sæson for den lige nu.

 

Forrygende godt trøffelår

2018 var et fantastisk år for trøfler, tilpas regn og varme betyder, at der er mange af dem, og samtidig har de markant mere smag og duft end i 2017, hvor den tørre sommer næsten ingen trøfler gav. Vi så det samme i Danmark, hvor skovene i efteråret bugnede af svampe.

I vintertrøflens tegn: Varna og Bichel går all in - det bedste fra Piemonte

Det årlige trøffel-arrangement

I år er det med vinhuset Giovanni Almondo fra Roero i Piemonte. Stefano Almondo er fløjet ind fra trøffel-mekkaet Piemonte, og vine og menu er nøje afstemt. Stefano kommer fra Roero og er manden bag Piemontes bedste hvidvin. Du får også muligheden for at møde Roeros top-producent Stefano Almondo. Han er dels kendt for at lave den bedste hvidvin i Piemonte, Arneis Bricco Delle Ciliegie, men også kultvinen Bric Valdiana, som er den bedste Nebbiolo fra Roero.

 

En klassisk middag som i “klassisk”

Kokkene på Varna, med ledelse af restauratør og køkkenchef, Palle Enevoldsen, laver en forrygende seksretters menu, som tager afsæt i Enevoldsens klassiske køkken, og så får du lejlighed til at smage trøflen i forskellige variationer. Vinhandler Lars Bo Henriksen fra Bichel Vine kommenterer vinene sammen med vinmageren Stefano Almondo.

 

Menu & vine

Rimmet torsk med syltede løg, æbler, hasselnød  & trøffel

2017 Roero Arneis Vigna Sparse

*****

Pighvar med trøffelrisotto & marinerede urter

2017 Roero Arneis Bricco Delle Ciliegie

*****

Jomfruhummer & brissel med selleri & trøffel

2015 Barbera D’Alba Valbianchera

*****

Havtaskemedaljon med jordskokker & trøffel

2014 Langhe Nebbiolo

*****

Duebryst med kartoffelpuré & trøffel

2015 Roero Bric Valdiana

*****

Hvid chokoladedessert med mandel, citrus & kirsebær

2017 Brachetto Fosso della Rosa

*****

Kaffe & sødt

*****

Pris pr. person er 1.350 kroner

Bestil din plads her:

 

 

Del artikel

Andre læser også