Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nogen skal gå forrest: We Feat tager skridtet mod 100% bæredygtighed

Af Line Ingwar Karlsen

We Feat har to forretninger i Aarhus. En i Guldsmedgade og en på Frederiks Allé, hvoraf den sidstnævnte er ren takeaway. Uanset om du spiser din mad i caféen i Guldsmedgade eller tager den med, så kommer maden i samme emballage. Det er store mængder, We Feat bruger. De har i alt tre forretninger i Jylland, og laver sund og nærende mad. Derfor betyder det meget for ejerne, hvad det er for en type emballage, de bruger.

 

Tager skridtet fuldt ud

Hos We Feat har man altid tænkt på miljøet, og alt maden og kaffen er økologisk. Det har ikke været let at finde de helt rigtige typer emballage til deres forskellige typer mad. Men da de vil gøre en forskel for miljøet og vores fælles fremtid, så har det været nødvendigt at grave et skridt dybere. De har fundet og fået lavet den rigtige emballage, hvor alt, som betyder 100%, er lavet af genbrugsmateriale, bagasse naturmateriale og er komposterbart. På trods af adskillige forespørgsler på plastgafler, så har We Feat altså trægafler, da de er mest skånsomme overfor miljøet. Sidste skud på stammen er papirsugerør, som allerede er et hit.

 

Ingen billig løsning – men den “rigtige”

Det koster lidt mere at købe bæredygtigt. I dag er det de færreste, som køber genanvendelig og nedbrydelig emballage, hvilket gør, at prisen er højere på de bæredygtige produkter, men det er prisen værd, fortæller Frederik Leicht Løwe, som er en af ejerne af We Feat. Han mener, at flere burde følge med, selvom det koster ekstra. Mange af de kunder, som går op i god og sund mad, går også op i, at vi passer på miljøet, og det vil de gerne betale et par kroner ekstra for. Det plast, der er tilbage hos We Feat, er 100% genbrugsplast.

Nogen skal gå forrest: We Feat tager skridtet mod 100% bæredygtighed

Sparer grundvandet for pesticider

We Feats filosofi gør, at vi, og dermed også vores gæster, sparer miljøet, og godt 3 millioner liter grundvand per forretning, for pesticider hvert år. Vores gæster burde næsten have en medalje for at bakke op omkring sådanne tiltag, fortæller Frederik Leicht Løwe. Han har yderligere tiltag i støbeskeen om, hvordan de bliver endnu mere miljøvenlige, men det er for tidligt at løfte sløret for dem.

 

Se mere om We Feat her: 

 

Del artikel

Andre læser også